|
|
 |
DanmarkC Kongens Kvarter – 700.000 m² ledigt - Pladskrævende butikker/kontor/leisure aktiviteter
Beskrivelse:
Området har en unik infrastrukturmæssig central beliggenhed og betragtes som værende Fredericia Kommunes eksklusive erhvervsområde.
Området er udlagt til serviceerhverv i bred forstand. Der kan opføres bebyggelse til administration, liberale erhverv, butikker, restauranter, hoteller, udstillingsvirksomhed, større sports- og fritidsanlæg af regional betydning (f.eks. multiarena), erhvervs- og fritidsundervisning samt særligt pladskrævende detailhandel.
Endvidere må der opføres og indrettes kollektive anlæg og institutioner (herunder offentlige) samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med områdets anvendelse til serviceerhverv.
Adgangsforhold:
Området er vejbetjent fra Skærbækvej og Vejle Landevej med direkte tilslutning til motorvej E45 ved Skærbækvej. Mod områdets nordlige afgrænsning, mellem hovedbanen og forbindelsesbanen, vil der være mulighed for standsningssted for persontog.
I området er etableret en ny større vej, Kongens Kvarter, som løber parallelt med motorvejen, og hvor der ved udmunding ved henholdsvis Skærbækvej og Vejle Landevej er etableret trafiklys.
Areal:
Områdets samlede areal udgør i alt 1.000.000 m², hvoraf ca. 700.000 m² er ledigt.
Minimum grundstørrelsen er på 5.000 m². Grundene sælges individuelt med arealstørrelser efter den enkelte virksomheds behov. Bebyggelsesprocenten er på 100.
Pris:
Fra kr. 325 pr. m² inkl. tilslutningsbidrag til kloak, ekskl. moms af tilslutningsbidraget. Jorden leveres byggemodnet, og vand, kloak samt el er/vil blive fremført.
Grundstykker over 9.999 m² sælges i offentligt udbud, hvorfor prisen er vejledende.
For datablad tryk venligst "Download prospekt". For nærmere oplysninger om området besøg også Fredericia Kommunes hjemmeside.
Luftfoto: DDO, copyright COWI
Matrikelkort: copyright Kort & Matrikelstyrelsen
For nærmere oplysninger, kontakt Carsten Gørtz Petersen
|
 |
|