 |
Læs bl.a. mere om ...
Eftersommerens uro på de finansielle markeder har indtil nu ikke påvirket ejendomsinvesteringsmarkedet i Danmark i større omfang. Der er fortsat meget betydelige midler allokeret til investering i fast ejendom, og det er værd at notere, at den udenlandske investoraktivitet har været i stærk stigning.
Der er fortsat en vis nervøsitet for, om den europæiske økonomiske udvikling i en længere periode bliver meget svag – en mulig udvikling, som ofte sammenlignes med udviklingen i Japan efter 1990.
|
|
Vi har derfor i vort NewsLetter Oktober 2011 analyseret totalafkastet ved japanske ejendomsinvesteringer i de seneste 20 år, herunder i forhold til investeringer i aktier og obligationer.
Analysen indikerer, at ejendomsinvesteringer selv i et overordentligt svagt konjunkturforløb med perioder med deflation har et konkurrencedygtigt afkast.
|
 |